Min historie om slidgigt.

Hvornår begyndte det ? Undersøgelse. Kikkertindgreb. Behandling.
Medicin. Smerter. Hyalgan.. Konklution.

Hvornår begyndte det ?
Efter et besøg hos Allan i Polen, december 2001, vendte jeg hjem med en voldsom betændelse og hævelse i højre knæ. Vi havde på turen været i ekstrem kulde, -15 grader. Jeg havde store smerter, og kunne ikke bøje knæet.

Undersøgelse.
Grenå sygehus undersøgte mig og lagde i første omgang gips på benet fra skridtet og til foden. Da betændelsen havde fortaget sig anbefalede de mig til en kikkertundersøgelse, som kunne finde sted 2 måneder senere. Jeg fik en brochure med, som fortalte om Patientoplysningen i Århus Amt. Telefon 89446055. Her lykkedes det mig at få en tid i Roskilde til 28. januar 2002. Dette var en halvering af ventetiden. Det sagde jeg naturligvis ja til.

Kikkertindgreb.
28. januar blev jeg hentet i taxa kl. 06.00. Turen gik rundt i Århus og omegn, hvor vi samlede 4 andre knæ patienter op. Ved ankomsten til Roskilde vandrede vi i regnvejr til en privat klinik, hvor vi fik nogle piller, som fik os til at slappe af. Indgrebet varede ca. en halv time. Jeg kom først ind, og havde fornøjelse af at følge med på en TV skærm. Utroligt interessant. Slidgigten var helt tydelig. Brusken i knæet, som skulle være glat, fremstod som en rådden søbund med trævler. Knoglerne i knæleddet, som skulle være helt glatte var fyldt med fuger og riller som på en grammofonplade. Under indgrebet, fjernede lægen en krystalliseret bruskdannelse, som havde forårsaget nogle ubehagelige klik i knæet. Efter indgrebet, fik vi nogle sandwich og kaffe. Det var tiltrængt, da vi allesammen mødte fastende fra midnat. Hjemturen fra Roskilde, startede ved 14.00 tiden, og jeg var hjemme i Kolind kl. 18.00 MEGET TRÆT !!

Behandling.
Konklusionen på indgrebet var, at slidgigten kunne behandles med et nyt præparat som hed Hyalgan ( Natrium Hyaluron ). Det var en behandling som havde været benyttet nogle år i Sverige, men som endnu ikke var anerkendt her i Danmark.

Smerter.
Smerterne fortsatte, så jeg kontaktede min egen læge, som henviste mig til Grenå sygehus, som kunne klare indsprøjtning af Hyalgan. Min læge havde hørt om præparatet, men ikke anvendt det endnu. Samtidig ansøgte han Lægemiddelstyrelsen om tilskud til behandlingen. Det blev bevilget. Hyalgan er dyr. 10 ml. engangssprøjte koster 515.- kroner. Behandlingen skal gentages 3 - 4 gange med en uges mellemrum.

Hyalgan.
I dag, 27. februar 2002 har jeg så været på Grenå sygehus, og fået min første indsprøjtning. Lægen var ikke udpræget begejstret, da Hyalgan for øjeblikket var under testning her i Danmark. Lægen var selv i gruppen som vurderede stoffet, og han havde ikke dokumentation for at stoffet havde en helbredende virkning: Som han udtalte: troen kan sommetider virke helbredende. Indsprøjtningen var næsten uden ubehag. Han sprøjtede først noget bedøvende ind i knæleddet, hvorefter han fyrede Hyalgan sprøjten af i samme kanyle. Plaster på, og så en ny tid til 13. marts kl. 12.30 og igen 20. marts kl. 14.20.

Konklution.
Jeg vil vente lidt endnu, og lige finde ud af om behandlingen har den forventede virkning. Men troen har jeg !!!

13. april 2001. Så er tiden vist inde til at komme med en melding. ALT VEL ! ingen smerter. Jeg kan endog konstatere, at jeg ofte helt glemmer at jeg har et dårligt knæ. Og det er da ikke så ringe endda.
Jeg kan kun anbefale behandlingen med Hyalgan mod slidgigt.

31. januar 2012. Nu er der gået over 10 år. Stadig ingen problemer med knæet. Dog kan jeg mærke at jeg skal være forsigtig i meget koldt vejr. Lange underbukser, ellers kan jeg mærke smerter i knæet.
Stadig meget begejstret. Kan kun anbefale behandlingen !